Kategorier
Lidt af hvert

Hvad er der gang i?

En god del af det at være forfatter er at promovere sig selv online og ude i virkeligheden. Det har aldrig været min force. Jeg har alle dage været bedst til at fordybe mig i mine tekster, i at skrive og redigere og i de sidste par år også i at oversætte. Jo, jeg har da nydt at komme ud og møde mine læsere og holde foredrag for både store og små. Det er også fedt at være med til messer og andre litterære arrangementer, men det med at gøre mine hoser grønne, så folk ved, jeg er til og har lyst til at blande mig, har aldrig rigtigt tiltalt mig.

Men nu skal tyren tages ved hornene. Jeg vil på denne side begynde at skrive lidt om, hvad der går for sig i mit forfatterværksted. Og hvad jeg går og redigerer for andre, hvad jeg oversætter og hvad jeg ellers har af erfaringer, jeg vil tillade mig at dele ud af. Jeg kan med det samme love, at det ikke bliver dagligt, der kommer nyt her på siden, men jeg vil lade den opdatere regelmæssigt, når der kommer nyheder til eller jeg af andre grunde har noget på hjerte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *