{"id":110,"date":"2021-04-08T19:02:16","date_gmt":"2021-04-08T19:02:16","guid":{"rendered":"http:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/?p=110"},"modified":"2022-07-25T18:21:47","modified_gmt":"2022-07-25T18:21:47","slug":"albrecht","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/2021\/04\/08\/albrecht\/","title":{"rendered":"Albrecht"},"content":{"rendered":"\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"640\" height=\"791\" src=\"http:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/Rollespil.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-111\" srcset=\"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/Rollespil.jpg 640w, https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/Rollespil-243x300.jpg 243w\" sizes=\"auto, (max-width: 640px) 100vw, 640px\" \/><figcaption>Man er f\u00f8rst gammel, n\u00e5r man ender i en historiebog. Her er et udvalg af mine rollespilsfigurer, som de tager sig ud i Ove Dahls &#8216;Tilbage til 90&#8217;erne&#8217;.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hovedpersonerne i &#8216;Dv\u00e6rgenes Kr\u00f8nike&#8217;, Hitch, Willfang, Flint og Nilrem, blev alle modelleret over de karakterer, jeg og mine venner spillede, da vi i mine teenage\u00e5r spille rollespil en gang om ugen. Dengang blev det kaldt &#8216;basic roleplay&#8217;, fordi vi sad om et bord, talte sammen og brugte simple regler og terninger. Nu om dage kaldes det vist &#8216;pen &amp; paper&#8217;. De to af karaktererne blev spillet af mine to mindre br\u00f8dre og de to andre af to af mine klassekammerater og bedste venner fra folkeskolen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Siden kom der flere til, deriblandt Rikki Tholstrup J\u00f8rgensen, som f\u00f8rst sluttede sig til i l\u00f8bet af vores gymnasietid, og som valgte at skabe en skideirriterende munk, Albrecht, der b\u00e5de fors\u00f8gte at spille de andre i gruppen ud mod hinanden og v\u00e6re bedrevidende. Det endte med, at han fors\u00f8gte at bestj\u00e6le Nilrem og stikke sin h\u00e5nd ned i troldmandens pose med uendeligt indhold for at finde eventuelle kostbarheder deri. Nilrem havde dog sat en helvedshund til at bevogte posen indefra (der var jo uendeligt indhold, s\u00e5 der var god plads til b\u00e5de helvedshunde, slotte og drager og den slags). K\u00f8teren bed f\u00f8rst og spurgte bagefter og derved mistede Albrecht sin h\u00e5nd og det meste af underarmen. En helvedshunds gab er fyldt med flammer, s\u00e5 lige s\u00e5 hurtigt, som s\u00e5ret \u00e5bnede sig, blev det br\u00e6ndt og holdt sammen af brands\u00e5rene. Armstumpen blev sidenhen anset for at v\u00e6re uheldsbringende og Albrecht brugte den til at tvinge andre til lydighed med truslen om at pege p\u00e5 dem med den og derved g\u00f8re dem til sten. Samtidig dryssede der til stadighed askelignende hudflader af den og gjorde truslen endnu mere virkelig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da jeg var i gang med at skrive &#8216;Krigsmager&#8217; manglede jeg p\u00e5 et tidspunkt personer, der kunne deltage i Asps og Jakels drikkelag. Efter uden held at have fors\u00f8gt med forskellige skabelonagtige skikkelser kom jeg i tanke om Albrecht. Hvilken gud, han i rollespillet tilbad, havde fortabt sig i t\u00e5gerne, men at han let kunne indg\u00e5 i et drikkelag, var ikke sv\u00e6rt for mig at gennemskue. Han blev sat ind ved siden af den lidet charmerende Jakel og klar til at lede Asp i ford\u00e6rv. Det gik over al forventning. Albrecht blev nu en f\u00f8lger af visdomsguden Platjin, hvis fornemmeste opgave er at opbygge og indsamle al viden. Gudens munke sendes hid og did i Verdenen for at studere b\u00e5de stort og sm\u00e5t. At Albrecht kunne sidde og drikke i Mosebys slumkvarter skyldtes ene og alene, at han havde valgt at skjule sig for sin gud og undg\u00e5 at f\u00e5 flere opgaver. Al den viden tynger, hvilket ogs\u00e5 var noget, der gik tilbage til rollespillet. Dengang havde Platjin mottoet: &#8216;Den uvidende frygter det uvisse; den vidende ved, hvad der er at frygte.&#8217; En dejlig Lovecraftiansk tilgang til universet, hvor det ikke drejer sig om at v\u00e6re gal eller ej, men om at finde ud af, p\u00e5 hvilken m\u00e5de, man er gal.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Albrecht er derfor blevet en munk, der s\u00f8ger viden, som ikke l\u00e6ngere \u00f8nsker at blive klogere p\u00e5 verden eller mere vis eller overhovedet f\u00e5 mere visdom. Faktisk giver nye indsigter ham kun hovedpine og opkastfornemmelser. I &#8216;Stridsmand&#8217; m\u00e5 han modstr\u00e6bende tr\u00e6kke i rejsekl\u00e6derne og drage ud for at opfylde endnu en af sin guds befalinger. Heldigvis har han Jakel med og heldigvis har Jakel en frakkelomme med uendeligt indhold og heldigvis har han fyldt den med \u00f8l og dv\u00e6rgesprit. S\u00e5 kan det da ikke g\u00e5 helt galt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hovedpersonerne i &#8216;Dv\u00e6rgenes Kr\u00f8nike&#8217;, Hitch, Willfang, Flint og Nilrem, blev alle modelleret over de karakterer, jeg og mine venner spillede, da vi i mine teenage\u00e5r spille rollespil en gang om ugen. Dengang blev det kaldt &#8216;basic roleplay&#8217;, fordi vi sad om et bord, talte sammen og brugte simple regler og terninger. Nu om dage kaldes [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[29,27,30,13,25,31,28,24,23,26],"class_list":["post-110","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-forfatter","tag-fantasy","tag-flint-fedt","tag-forfatter","tag-forfattererfaringer","tag-hitch-skiffer","tag-jacob-hedegaard-pedersen","tag-nilrem","tag-stridsmand","tag-verdenen","tag-willfang-koks"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/110","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=110"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/110\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":112,"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/110\/revisions\/112"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=110"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=110"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=110"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}