{"id":26,"date":"2021-03-17T21:24:57","date_gmt":"2021-03-17T21:24:57","guid":{"rendered":"http:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/?p=26"},"modified":"2021-03-17T21:24:57","modified_gmt":"2021-03-17T21:24:57","slug":"dyret-apokalypser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/2021\/03\/17\/dyret-apokalypser\/","title":{"rendered":"Dyret – apokalypser"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
En lovende start p\u00e5 et forfatterskab? Illustration og overskrift p\u00e5 den f\u00f8rste artikel om min debut. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den 31. august 2020 havde jeg 25 \u00e5rs jubil\u00e6um som forfatter. Indtil den tid oprandt, havde jeg besluttet mig for at g\u00f8re status p\u00e5 og tanker om mit forfatterskab og hvad de sidste 25 \u00e5r havde l\u00e6rt mig. Indl\u00e6ggene blev i 2020 lagt p\u00e5 Facebook. Nu f\u00e5r de en reprise her p\u00e5 min blog.<\/p>\n\n\n\n

Hvis jeg skal rekapitulere p\u00e5 det mest basale efter 25 \u00e5r, s\u00e5 m\u00e5 konklusionen v\u00e6re, at branchen er h\u00e5rd, ber\u00f8mmelsen fjern og afl\u00f8nningen endnu mindre. Jeg fik en gang fortalt, at en forfatter skal kunne leve for 100.000 kr. om \u00e5ret. Set p\u00e5 den m\u00e5de er jeg nu 3\/4 forfatter \u2013 og alligevel er jeg blevet kaldt en rig forfatter, set ud fra indt\u00e6gterne p\u00e5 mine v\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n

St\u00f8rstedelen af mine indt\u00e6gter som forfatter stammer fra biblioteksafgiften, som er bibliotekernes ‘leje’afgift for at have lov at benytte mine b\u00f8ger. Biblioteksafgiften er (vistnok) unik for Danmark og er med til at sk\u00e6rme et meget lille sprogomr\u00e5de fra at blive oversv\u00f8mmet af udenlandsk litteratur. Biblioteksafgiften er ofte til debat med synspunkter lige fra at den skal afskaffes, s\u00e5 kun de forfattere, der form\u00e5r at leve af salget af deres b\u00f8ger, b\u00f8r fremmes, hen over argumentet om, at dem, der udl\u00e5nes mest, skal have mest, frem til den model, der findes nu, hvor de b\u00f8ger, der er p\u00e5 hylderne, er med til at give forfatteren en del af biblioteksafgiften. Jeg er klart for, at den nuv\u00e6rende model fastholdes, da det er med til at styrke den mangfoldighed, der ogs\u00e5 er i den danske litteratur. Det betyder, at der er mange om at dele pengene, men enhver bliver tildelt sin sum, ud fra hvor stor en repr\u00e6sentation, man har p\u00e5 biblioteket og ved det digitale udl\u00e5n.<\/p>\n\n\n\n

Min erfaring siger mig, at man ikke tjener sine penge ved at sidde bag sk\u00e6rmen og skrive, men at det er alt det udenom, der giver sm\u00f8r p\u00e5 br\u00f8det, s\u00e5 man kan skrive. Jeg selv har altid v\u00e6ret i job, hvilket b\u00e5de har v\u00e6ret en fordel (\u00f8konomisk tryghed) og en ulempe (tidsm\u00e6ssigt pres for at f\u00e5 skrevet og skabe synlighed om sig selv). Skulle jeg have levet fuldt og helt som forfatter, skulle jeg fra min sp\u00e6de debut og til i dag f\u00f8rst og fremmest v\u00e6ret villig til at leve p\u00e5 en sten, tage rundt og holde foredrag og opl\u00e6sninger, mene noget i medierne om stort og sm\u00e5t eller finde en m\u00e6rkesag udenfor mine tekster, jeg kunne br\u00e6nde for. Det har ikke v\u00e6ret tilf\u00e6ldet for mig. Jeg har skrevet mine b\u00f8ger, stillet op til interviews og nogle f\u00e5 foredrag og ellers passet mig selv og skrevet videre.<\/p>\n\n\n\n

Det, der tr\u00e6kker i mig som forfatter, er ikke de mange millioner, der ender p\u00e5 bankkontoen, hver gang jeg s\u00e6tter pen til papir. De er ligesom aldrig kommet. Det er heller ikke horderne af paparazzier, der ligger i buskene udenfor mit hjem, for de har helt klart f\u00e5et en forkert adresse og gemt sig et andet sted end her. Det f\u00f8les faktisk oftest, som om verden let kan dreje rundt uden at savne lige mine v\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor bliver man s\u00e5 ved i 25 \u00e5r? Det g\u00f8r man, fordi selve skabelsen af v\u00e6rket er stimulerende. Det har sin egen rytme, der skifter alt efter, hvor i processen, man er. I id\u00e9fasen bobler bogen i sindet som en gryde med gr\u00f8d. Nogle gange kommer der mange bobler, der brister p\u00e5 stribe og hjernen f\u00f8les som en rystet sodavand. Andre gange kommer der blot nogle f\u00e5, hvis bristende sm\u00e6ld s\u00e6tter sig aftryk og bliver noget, man arbejder videre med. Langsomt falder en struktur p\u00e5 plads. Der tr\u00e6der et skelet frem, som man vil kunne bygge p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 g\u00e5r man i gang med at skrive. For mig er det af og til en ulidelig proces, som jeg udskyder s\u00e5 l\u00e6nge som muligt. Det kr\u00e6ver ro, fordybelse og fokus at s\u00e6tte sig ned at skrive og s\u00e5 kr\u00e6ver det ikke mindst selvdisciplin, hvilket nok er der, jeg halter mest. Jeg bliver s\u00e5 nemt forstyrret af mig selv i skriveprocessen. Der skal mange skrivninger p\u00e5 samme tekst til, f\u00f8r jeg kan fordybe mig uden indledende prokrastineringer. Ja, jeg startede en gang i blog, der handlede om prokrastineringer for at overvinde dem, men det endte med, at jeg prokrastinerede for ikke at skrive p\u00e5 bloggen, s\u00e5…<\/p>\n\n\n\n

Selvdisciplin har jeg dog sat i system. Jeg har indf\u00f8rt en regel om, at jeg i de perioder, jeg er i en skriveproces som minimum skal skrive 1.000 ord om dagen (og skal jeg n\u00e5 at have en ny roman klar til 31. august, skal jeg jo nok skrive 1500-2000 ord pr. dag).<\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste halvdel af min skriveproces er som regel h\u00e5rdt arbejde. Det er som at sidde overfor et puslespil med nogle tusinde brikker og s\u00e5 opdage, man har smidt motivet bort, s\u00e5 man ikke aner, hvad det skal blive til. En grundig id\u00e9- og struktureringsfase letter ofte arbejdet lidt for mig; s\u00e5 er det som at sidde med selvsamme puslespil med motiver, blot for at opdage, at det forestiller et stort bl\u00e5t hav med en enkelt fisk \u00f8verst i h\u00f8jre hj\u00f8rne. Man famler, skriver lidt p\u00e5 en scene, f\u00e5r den til at udvikle sig og m\u00e5 s\u00e5 slippe den igen, fordi den ikke passer ind i strukturen. Skrive p\u00e5 en anden scene indtil det samme sker. Derefter en tredje eller fjerde. M\u00e5ske finder man en plottr\u00e5d, man kan f\u00f8lge l\u00e6nge og skrive grundigt igennem, f\u00f8r ham m\u00e5 \u00e6ndre p\u00e5 de andre, for at f\u00e5 dem til at passe ind.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt har man lappet og skriver ind fra s\u00e5 mange sider, at motivet begynder at tr\u00e6de frem. Man f\u00e5r sorteret de brikker fra, som alligvel ikke var til netop dette motiv, og man har rodet rundt i kassen med kasserede id\u00e9er for at finde de brikker, der alligevel ikke skulle v\u00e6re lagt til side. Nye brikker er blevet taget ind og lagt i kassen og alt bliver justeret. S\u00e5 g\u00e5r det som en leg \u2013 ordene fyger af sted. Hele teksten rykker sig sammen og g\u00e5r op i en h\u00f8jere enhed. Det hele fungerer, selvom nogle enkelte brikker i puslespillet m\u00e5ske rokker lidt eller man lige har m\u00e5ttet sl\u00e5 lidt p\u00e5 dem med n\u00e6ven for at f\u00e5 dem helt ned i det hul, der nu engang er deres.<\/p>\n\n\n\n

Derfor f\u00e5r man sin redakt\u00f8r p\u00e5 teksten, som l\u00e6ser den med kolde \u00f8jne og g\u00e5r den kritisk igennem. Redakt\u00f8ren finder som regel alle de brikker, der ikke er kommet helt p\u00e5 plads. Som forfatter kan man godt v\u00e6re lidt irriteret \u2013 det er jo bare det motiv med det store bl\u00e5 hav, kan det virkelig passe, at den her brik ikke passer bare fordi den er brun? Den er jo p\u00e6n alligevel. Men redakt\u00f8ren har jo ret. De kolde \u00f8jne har den fordel, at de ikke har alle tankerne bag. De ser kun, hvad der er p\u00e5 papiret og ikke alt det, der f\u00f8lger med i tankerne. S\u00e5 alle de brikker, der ligger forkert, bliver vendt og drejet og skiftet ud med de rigtige. Det er sp\u00e6ndende arbejde, for det kr\u00e6ver, man finder frem til den bedste m\u00e5de at formidle sin fort\u00e6lling. At man f\u00e5r samlet teksten endnu en gang, nu med en overbevisende trov\u00e6rdighed og menneskelige handlinger og reaktioner, som giver l\u00e6seren indblik i karakterernes personligheder og udvikling. Som forfatter m\u00e5 man tr\u00e6de udenfor sin tekst og se ind p\u00e5 den i stedet for at sidde inde i den og se sig omkring. Udenfor teksten kan man ikke se de tr\u00e5de, der holder teksten sammen. Havde der v\u00e6ret tale om et computerprogram, er forfatteren i skriveprocessen inde og arbejde i selve koden og i redigeringsfasen ude i slutbrugerfladen for at se, om koden fungerer efter hensigten.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den 31. august 2020 havde jeg 25 \u00e5rs jubil\u00e6um som forfatter. Indtil den tid oprandt, havde jeg besluttet mig for at g\u00f8re status p\u00e5 og tanker om mit forfatterskab og hvad de sidste 25 \u00e5r havde l\u00e6rt mig. Indl\u00e6ggene blev i 2020 lagt p\u00e5 Facebook. Nu f\u00e5r de en reprise her p\u00e5 min blog. Hvis […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[10,9,12,13,11],"class_list":["post-26","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-forfatter","tag-apokalypser","tag-dyret","tag-forfatterdebut","tag-forfattererfaringer","tag-weekendavisen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":71,"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26\/revisions\/71"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jacobhedegaardpedersen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}